Archive for juli, 2010

Sommerferie i kajak og overnatning i naturen

Er du til primitiv overnatning i naturen, så er Danmark fyldt med muligheder. Det varme og rolige sommervejr giver god mulighed for at benytte sig af alle de forskellige overnatningsmuligheder, som findes rundt om i landet. Der er overnatningsmuligheder inde midt i landet, men også nær kyst, sø eller å – så det giver god mulighed for kajakroer.

En hjælp til at finde disse overnatningsmuligheder er hjemmesiden www.udinaturen.dk. Hjemmesiden hed tidligere www.friluftskortet.dk, men er nu ændret. Dette er Skov – og Naturstyrelsens hjemmeside, hvor du kan finde mange relevante informationer. Klikker du i menu-linien på ’Ud i naturen kortet’, finder du et overskueligt meget nemt anvendeligt kort over Danmark. Herfra kan du udvælge forskellige egenskaber, f.eks. ’overnatning’, som kortet derefter vil vise. Udvælger du en kommune, vil kortet vise dig muligheder for primitiv overnatning i det valgte område. I bunden findes også en mere overskuelig liste over pladserne i det udvalgte område. Klikker man på en af disse mange overnatningsmuligheder, vil der komme en uddybende beskrivelse af pladsen.         

Ved hjælp af dette kort vil du nemt kunne finde overnatningsmuligheder rundt om i hele Danmark. En god funktion er også, at du kan indtegne din egen sejlerute på kortet fra teltplads til teltplads, og computeren vil udregne længden for dig, og du kan derefter printe kortet ud til brug på turen.

I det Sydfynske Øhav er der rig mulighed for oplevelser. I linket nedenunder finder du en brochure med beskrivelse over mange spændende udflugtsmål til både natur og kultur. Derudover er der i brochuren også et kort over udflugtsmålene samt turistinformationer, overnatningsmuligheder og andre relevante informationer.

        http://www.sydfynskeoehav.dk/onlineupdate/my/file.php?/552/Folderkort%20DK%202007.pdf

En anden mulighed er også at sejle en tur i Lillebælt. Her finder ud blandt andet en beskrivelse af Fænø Kalv, som bliver en af vores mål i sommerferien.

http://www.skovognatur.dk/NR/rdonlyres/29D525BD-80E6-4A59-A8D0-0B06EA68DFBD/71087/RevideretLokalfolderPrimitiveovernatningspladser.pdf

God sommer og god sejlads. www.kajaksalg.dk

ps. Kik også på vores oversigt over sejladsregler for søer og åer i Danmark http://kajaksalg.dk/ture-hav-soe-og-aa

>>Læs resten om
Sommerferie i kajak og overnatning i naturen

Kategori : Blog (1) Kommentar